FAQ - Ekspert

INDHOLD

Om at være Ekspert

Vil du være Ekspert - eller sende tøj afsted til salg?

Hvad forventer vi af dig som Ekspert?

Hvor meget kan jeg tjene?

Skal jeg betale skat af det, jeg sælger som Ekspert?

Hvad hvis jeg modtager dårlige varer?

Hvordan registrerer jeg en dårlig vare?

Hvad koster det at være Ekspert?


Vareoprettelse

Hvordan får jeg varerne?

Hvornår kan jeg forvente at få mine første varer?

Hvornår skal jeg oprette varerne?

Hvem bestemmer prisen?

Skal jeg bruge en speciel vareoprettelse når jeg opretter Ekspertvarer?


Salg af varer

Kan køberne købe mine egne varer og Ekspert-varerne i samme ordre?

Kan jeg selv købe varer, jeg har modtaget i en Ekspertforsendelse?


At være Ekspert

Vil du være Ekspert - eller sende tøj afsted til salg?

  • Du kan blive Ekspert og hjælpe andre med at sælge deres tøj ved at skrive til ekspert@reshopper.com
  • Du kan få hjælp til at få solgt dit tøj ved at oprette en forsendelse her: Opret forsendelse

Tilbage til toppen

Hvad forventer vi af dig som Ekspert?

Eksperterne er vores supersælgere. Vores vigtigste ambassadører. En vigtig del af grunden til, at Reshopper er Reshopper.

Derfor stiller vi også høje krav til vores Eksperter!


Vi forventer at du

  • Har gennemført 50 handler som sælger
  • Køberbeskyttelsessager på max 2% af dine handler
  • Skriver i god tone og i tråd med Reshoppers regelsæt
  • Svarer købere på mindre end 12 timer i gennemsnit
  • Er MitID verificeret
  • Har billede på din profil
  • Har mulighed for minimum 2 forsendelsesmetoder

Tilbage til toppen

Hvor meget kan jeg tjene?

Du får 25% af varernes salgspris samt 5 kroner per vare, der bliver solgt, i håndteringsgebyr.

Hvis du sender 100 varer per måned til 80 kroner i gennemsnit tjener du 2.500 kroner om måneden før skat.


Derudover bliver du betalt for at 

  • bortskaffe varer, der ikke er i salgsbar stand (5 kr. / vare)
  • Opbevare varer, der ikke er solgt efter de første 3 mdr.

Tilbage til toppen

Skal jeg betale skat af det, jeg sælger som Ekspert?

Det du tjener som Ekspert er skattepligtig indkomst, som du selv skal indberette til Skat

Tilbage til toppen

Hvad hvis jeg modtager dårlige varer?

Vi gør os umage for at forklare ejerne af tøjet, at de kun skal sende tøj, som de selv vurderer kan sælges.

Hvis du mod forventning modtager tøj, som du vurderer ikke kan sælges, skal du registrere varerne som dårlige i vareoprettelsen og beholde varerne indtil ejeren har godkendt oprettelsen.

Når ejeren har godkendt oprettelsen kan du bortskaffe tøjet.

Du bliver betalt 5 kr. i håndteringsgebyr per stykke tøj du bortskaffer på denne måde

Tilbage til toppen


Hvordan registrerer jeg en dårlig vare?

Hvis varen ikke lever op til kravene om at være lugtfri og generelt i god stand skal du registrere varen som "dårlig vare".

Det gør du ved at trykke på "Registrer dårlig vare" i vareoprettelsen - her:

Tilbage til toppen

Hvad koster det at være Ekspert?

Du skal selv skaffe emballage til at sende varer til kunderne, der køber fra dig (ligesom du plejer).

Ellers er der ingen omkostninger ved at være Ekspert.

Obs: Vidste du, at du kan købe genanvendelige Reshopper-forsendelsesposer? Find dem her: Medium poser · Large poser

Tilbage til toppen

Vareoprettelse

Hvordan får jeg varerne?

Vi sender dem automatisk til dig, når en Sælger har oprettet en forsendelse.

Som Ekspert får du en ekstra indstiling, hvor du kan markere, at du i en kortere eller længere periode ikke er klar til at modtage flere varer, men som udgangspunkt sender vi dig pakker med tøj, når Ejerne fortæller os, at de har noget, de gerne vil have sat til salg.


Det hører med til historien, at når en Ejer opretter en forsendelse spørger vi, hvilket tøj de sender - hvilket køn det passer til og hvilke størrelser. Vi vil så forsøge at matche de pakker med tøj du får med det, du allerede har, så kunderne i din butik kan finde fx. En hel pakke med str. 98 til piger.

Tilbage til toppen

Hvornår kan jeg forvente at få mine første varer?

Vi regner med, at du modtager din første forsendelse 5-7 hverdage efter du har oprettet dig som Ekspert.

Her i starten (Februar 2026) kan der gå lidt længere, fordi vi er ved at rulle Ekspert-programmet ud. Vi vil gerne være sikre på, at vi har nok Eksperter inden vi fortæller alle vores brugere om muligheden for at sende tøj til en Ekspert.

Du får en notifikation, så snart en forsendelse er på vej til dig!

Tilbage til toppen

Hvornår skal jeg oprette varerne?

Vi forventer, at du opretter varerne inden for en uge efter de ankommer i pakkeshoppen.

Tilbage til toppen

Hvem bestemmer prisen?

Det gør Eksperterne.

I er vores supersælgere og eksperterne i at vide, hvad ting skal koste på Reshopper.
Ejeren af tøjet accepterer, når de opretter sig, at Eksperten sætter prisen 👌🏼

Tilbage til toppen

Skal jeg bruge en speciel vareoprettelse når jeg opretter Ekspertvarer?

Annoncerne skal oprettes via en "Ekspert-vareoprettelse" i appen.

Den ligner den vareoprettelse du kender, med et par få undtagelser:

  • den giver mulighed for at bruge vores indbyggede lagersystem (farver og numre)
  • Den holder styr på hvem der ejer varerne - og altså hvem du skal dele varens salgspris med.
  • Den giver dig mulighed for at afvise varer, hvis de ikke lever op til kravene.

Når du har afhentet din første Ekspert-forsendelse i en pakkeshop får du en notifikation, der guider dig igennem Ekspert-vareoprettelsen.

Tilbage til toppen

Salg af varer

Kan køberne købe mine egne varer og Ekspert-varerne i samme ordre?

JA! Når varerne er oprettet vha. den Ekspert-vareoprettelsen kan køberne se Ekspert-varerne i din shop sammen med alle dine andre varer - og de kan frit købe både dine egne varer og Ekspert-varerne i samme ordre :)

Tilbage til toppen

Kan jeg selv købe varer, jeg har modtaget i en Ekspertforsendelse?

Hvis du har modtaget varer, som du eller dine børn simpelthen ikke kan stå for kan du købe dem til dig selv på denne måde:

  • Opret varerne i Reshopper fra din Ekspert-profil
  • Log på Reshopper med en anden profil
  • Køb varerne fra Ekspert-profilen med den anden profil
    • Husk: Du skal betale gennem Reshopper. Du må gerne vælge "afhentning i døren", men det er vigtigt at bruge Reshoppers betalingsmodul - ellers kan vi ikke fordele pengene rigtigt mellem dig som Ekspert og den oprindelige ejer af tøjet.

Tilbage til toppen